Stribet tapet

Få striberne til at fungere

Et stribet tapet kan være cool, lækkert og elegant – hvis det vel at mærke er brugt på den rigtige måde. Jeg drømmer om et i soveværelset, og derfor har jeg jeg brugt den sidste tid på at undersøge muligheder og faldgruber, og jeg er blevet en hel del klogere. Min nye viden skal ikke gå til spilde, så derfor vil jeg dele den med jer:

Farver og stil

Stribede tapeter kommer i mange forskellige udgaver, når vi taler farver og bredde samt retning på striberne. Brede striber skaber et mere dramatisk look end de smalle og farverne er essentielle i forhold til den stemning, du ønsker at skabe. 

De lyse, neutrale farver som grå, beige og hvid giver et frisk og dæmpet udtryk. Sort-hvide striber er klassisk og moderne, mens støvede farver i grøn, brun og rød kan tilføje farver i hjemmet uden at det bliver voldsomt. Klare farver som pink, lime, orange og lilla giver energi, men kan føles overvældende i et stort rum.

Horisontale eller vertikale striber

Lodrette striber kan få rummet til at føles højere, mens vandrette striber giver illusion af et bredere rum.

Miks med andre mønstre

Et stribet tapet kan sagtens mikses med andre mønstre – og hvis du ikke er til blomster og striber i en stor pærevælling på væggen, så kan et polstret møbel med mønstret tekstil se ret flot ud sammen med en stribet væg.

Shopping og inspiration

Efter mange dages intens research og inspiration har jeg valgt mit tapet. Det er blevet lyst med forholdsvis brede striber, da jeg gerne vil have mit soveværelse til at emme af ro og elegance. 

Jeg har købt det på tapeteksperten.dk, og jeg kan klart anbefale dem. Både fordi priserne er helt i orden og leveringen hurtig, men også fordi deres søgefunktion er helt eminent – og så ligger der et hav af fine billeder, hvor man kan se tapeterne i brug.